Mit liv er ikke fyldt med vilde oplevelser og fede ting men føler jeg alligevel har lidt at del med jer andre. Eller jeg har en del og sige og en del jeg tænker på...
Jeg har et helt almindelig liv med en dejlige kæreste og den mest fantastiske familie.
Så spøger du sikkert jamen hvorfor så bruge tid på en blog når du selv mener du er uinteressant?
Og så svare jeg bare ; fordi jeg elsker mit liv.... Og fordi jeg har let ved at finde de underligste ting sjove eller spændende så det vil jeg dele med jer.. Mit liv som en sandwich-pige i det ydre og en masse andre piger i det indre som elsker foto og kreative "gør det selv" ting samt har en trang til søde sager og lækre kager ....!
Jamen hvordan starter man sådan en blog...?
Jeg hedder Karina og er 23 år og bor lige nu i Randers. Lige siden jeg var lille har altid synes de folk der rejste ud i verden var nogle af de sejeste og sådan ville jeg også være. Det er ikke skete endnu men jeg har et langt liv foran mig ...
Jeg er opvokset på en gård lidt uden for Assentoft (nær Randers) sammen med min lille bror Kasper og lille søster Kathrine og selvfølgelig mor og far, en dejlig familie med bedsteforældre på den ene og den anden side oldeforældre, tanter og onkler, kusiner og fætter..
Frisk luft er der masser af og elsker det sted over alt på jorderen "ude godt, hjemme bedst" masser af dyr omkring os og masser af plads, så da jeg igennem min teenage-tid skulle køle ned, når det ikke liiiiige gik efter mit hoved var det godt at gå ud og råbe og skrige... Gik på Assentoft skolen fra 0- til 8 klasse.. Det var en sjov tid (nogle gange) havde ikke mange venner men viste hvem jeg kunne komme til og hvem jeg ikke skulle gå til..
Skoletiden var ikke altid mit kop the og det gør det bestem ikke letter når man havde meget svært ved næsten ALT.
Undtagen alt det kreative og frikvarter (det var nu det bedste).. Jeg er en af dem der ikke kan sidde stille og læse en bog uden at begynde at tegne hvordan hovedpersonerne mon ser ud..
Undtagen alt det kreative og frikvarter (det var nu det bedste).. Jeg er en af dem der ikke kan sidde stille og læse en bog uden at begynde at tegne hvordan hovedpersonerne mon ser ud..
Da jeg nåede 8 klasse var det på tide at lægge alt det gamle bag sig og starte på en frisk (troede jeg) på Randers Real skole. Sagde farvel til de gamle venner og god dag til en masse nye.. Tja min forældre havde sikkert håbet at jeg ville tage mig sammen men teenage-ramt som jeg var ville jeg heller på efterskole og er stadig sikker på at det ville have været det bedste.. Men de to år jeg skulle tilbringe på RR skulle bare overståses og det ende ikke for godt, en afskrivning af en report gav en advarsel og nummer to en bortvisning.. Ja ja men fik da lov til at gå op til eksamenen.. Kan selvfølgelig godt se at det er total dumt nu, men sket er sket og livet må jo gå videre.
Ikke nok med at være træt af skolen ende jeg også i et lidt uheldig forhold til en fyr som jeg blev død forelsket i. Han var den første rigtig kæreste og her var rigtig tale om det ordsprog der hedder "kærlighed gør blind". Dette var et forhold men mange facetter, mange op og ned ture. Fik første rigtig øjnene på for hvad det var for et forhold da min mor og jeg kom til at snakke om det, Det var ellers noget jeg ikke dyrket, det at tale med min mor. Jeg havde i løbet af det forhold skubbet mig længer og længer væk fra mine forældre og det venskab som man ellers har med sin mor som und pige var ikke det bedste.. De to år er ellers ikke noget jeg snakker om og vil helst undgå det da det gør mig ked af det.. Heldigvis for mig kom jeg ud af det og fik lov til at starte på en frisk.
Det kom til at ske på Handelsskolen og her var der noget som fanget mig ikke alle de der dumme stile, fysik/kemi og analyse af romaner.. Det her var noget jeg kunne lide. Også her faldt jeg hurtig til og elskede tanken om at jeg alligevel ville få min en uddannelse. Udover min lille succes i skolen fik jeg øje på en rigtig sød fyr som fangede min interesse. Han havde et eller andet jeg godt kunne lide og vi havde mange fællers interesser. Så et godt venskab gik til et dejligt forhold.. Jeg har aldrig været så glad og tryk før som jeg er nu. Man ved det er den rigtig når man, ja har brugt næsten 7 år af hinandens liv sammen og man begynder at snakke som de stor ting i livet man skal sammen.. Det er jo fantastisk at sin bedste ven også er sin kæreste.
Selvtilliden jeg havde tabt bag mig kom frem igen og handelskolen skolen afsluttede jeg med et gennemsnit på 9,5..Efter studenterhuen var sat på og den dejligt sommerferie var over skulle jeg igang med min elev tid. Efter nogle forsøg på at finde det rigtig sted ende jeg i Bianco Footwaer i Århus. Jeg synes det var rigtig spændende og helt sikkert det rigtig valg..
Elevtiden sluttede og jeg fik min uddannelse så var næste spørgsmål bare; Hvad nu???
Tja ende med at gå ledig i godt 7 måneder før min mor spurgte; hvad vil sige du til at hjælpe mig?
Øhhm med hvad da? Jo jeg vil åbne en sandwich bar er du frisk?
Og det siger man altså ikke nej til.. Efter en vild start og en arbejds uge på langt over 70 timer fik man tid til sig selv. Jeg fortsat men krop sagde bare stop måske lidt for sent eller retter sagt jeg mærkede ikke efter. Et besøg hos lægen og 1 time i gråd over for min læge kunne jeg gå hjem med en seddel hvor på der stod SLAP AF & GØR HVAD DU VIL. Jeg fortalte ham at jeg kunne ikke sluge mine p-piller men mine vitamin piller gled lige ned. Lægen sagde at jeg var bange for at dø og at jeg tænkte på min p-pille som en farlig ting, noget jeg ville få hjertestop af eller blodprop. At jeg ville kontroller alt og min største frygt var at dø fra det hele. Bang!!! Det gjorde ondt, for man hjælper hvor man kan og vil bare gøre alle tilfredse men man skal huske at lytte til sig selv. Jeg tog en slapper og fik tudet det jeg skulle og forsøger stadig at lære og sige nej. Det gjorde min mor desværre ikke og ende med at få en discusprolaps. Efter op og nedture er hun enlig ved at være på toppen igen og skal heldigvis ikke opereres. Imens hun var væk var det mig det tog ansvar og kørte butikken i det daglige. Det er bare så vigtig at man tager en slapper en gang imellem og lytter til sig selv.
Så her står jeg nu , det er så sjovt og spændende, er i den grad vokset med opgaven..
Men om det var planen? Nej bestemt ikke, men det var en opgave og en udfordring man ikke kan sige nej til. min drøm er stadig at få et job inden for reklame eller noget alla det.. Elsker at tage billeder eller sidde og nørkle med diverse visitkort eller reklame folder. Så når jeg engang for taget mig sammen skal jeg nok på skolebænken igen medmindre jeg kan snog mig uden om og "gøre det selv"
Udover at arbejde min R** i laser elsker jeg min tid hjemme.. Det meste af tiden bruger jeg på som nævnt før foto osv. men også den søde tand skal også pleje.. Jeg bager og bager og bager, godt pigerne på jobbet elsker kage og er friske på min forsøg (de gode og mindre gode). Har en svaghed for cupcakes og deko kager elsker at bruge tid på at forme og farve og til sidst se de glade ansigter der sætter tænderne i en kager der ikke kun smager godt men også er lækker at se på.. Og det er nogle af de ting jeg vil dele med jer.
Pyha det var var meget på en gang.. Beklager... ! :)
Det var lidt om mig og mit liv, mine op og ned ture, om de ting der har gjort mig til den jeg er idag..
Håber i vil følge med trodes de mange forkerte tegnsætninger og stave fejl og kommer med jeres ideer og tanker om livet og dens mange udfordringer på godt og ondt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar